Foredrag & generalforsamling: Uiguriske bryllupper som vindue til samfundsorganisation, historie og nyere udviklinger

Torsdag den 30. marts kl. 17.30 får Centralasiatisk Selskab igen besøg af antropolog Rune Steenberg Reyhe, der denne gang vil holde foredrag om uiguriske bryllupper på grundlag af sit eget feltarbejde. Alle er velkomne. Foredraget foregår på Københavns Universitets Søndre Campus i lokale 15A.2.11, hvor der efter foredraget afholdes generalforsamling i selskabet.

Overskrift:

Uiguriske bryllupper som vindue til samfundsorganisation, historie og kontemporære udviklinger

Resumé:

Bryllupper er de største fester blandt uigurer i Xinjiang. De udgør rygsøjlen på den traditionalle uiguriske samfundsorganisation. Bryllupper og giftealliancer skaber familier og sociale netværk for et muslimsk mindretal med begrænset adgang til resurser og rettigheder i den kinesiske stat, som de ikke friviligt er blevet en del af. I modsætning til mange af deres centralasiatiske naboer har uigurerne ingen stammer, klaner eller patri-linier. Det har til dels med deres tidlige kolonisering i det 18. århundrede at gøre, og begge fænomener genspejles i deres bryllupstraditioner. Det samme gør deres nyere historie og endda de seneste års voldsomme samfundsomvæltninger i Xinjiang Uiguriske Autonome Region (XUAR). Som muslimer gør de det religiøse ritual, Nikah, til en af de centrale dele af bryllupperne. Da dette ritual er baseret på islams hellige tekster, går mange ud fra, at det forbliver konstant. Men blot inden for det 21. århundrede har ritualet ændret sig helt grundlæggende tre gange. Først som reaktion på en religiøs vækkelsesbevægelse og statsovervågning, dernæst som følge af statens forsøg på at regulere det, og senest som svar på statsvold og masseinternering, der for alvor begyndte i 2017.

Traditioner er ikke det modsatte af det moderne, men er et billede på forandringer i samfundet. Både staten og mange uigurer har forgæves forsøgt at forenkle bryllupperne i flere omgange. Hver af de mange dele, de består af, bidrager til reproduktionen af helt bestemte sociale relationer. Disse relationer giver uiguriske bønder tilgang til arbejdskraft uden om markedet og uiguriske handlende tilgang til infrastruktur, som staten ikke tilbyder dem. Uigurernes marginale position i samfundet gør bryllupper så vigtige, og disse tilpasses kontinuerligt til de politiske og socio-økonomiske omstændigheder.

Dette foredrag gennemgår uiguriske bryllupper i Kashgar mellem 2010-2014 skridt for skridt, viser forskellene til andre centralasiatiske miljøer, beskriver deres historiske udvikling og følger så de forandringer, vi har set siden. Nogle af de seneste udviklinger beskrives: kommercialisering, neo-traditionalisering og øget religiøsitet før 2014, statskontrol og tvangsassimilering efter. Beskrivelserne og analysen illustreres med billeder og videoklip fra bryllupperne.