[CORONA] Info vedr. generalforsamling og foredragsrækken på Folkeuniversitetet

Ifølge Centralasiatisk Selskabs vedtægter skal den årlige ordinære generalforsamling afholdes i marts måned. I lyset af de retningslinjer, der er udstukket for resten af samfundet, må generalforsamlingen udsættes til senere på foråret. Folkeuniversitetet i København aflyser alle kurser frem til påske, hvilket desværre kommer til at berøre vores aktuelle forelæsningsrække om Silkevejen. For yderligere oplysninger herom henviser vi til Folkeuniversitetet i København. Med venlig hilsen, Bestyrelsen