Invitation til Cinematekets Sergej Paradjanov festival i januar
Paradjanov instruerer The color of pomegranates Cinemateket tilbyder særpris til Centralasiatisk Selskabs medlemmer til alle seriens film og events (50 kr mod normalt 80 kr.) Læs mere om Paradjanov her og se de film og events du kan deltage i med rabat. Sergej Paradjanov (1924-90) har skabt de måske mest visuelt betagende film i historien – antropologiske, mytologisk stemningsfulde værker om dybe skove fyldt af endnu dybere følelser. Paradjanov frisatte filmmediet og dets farver. Han lavede eksperimenterende kunst med stort K, symbolladede og folkloristiske filmdigte, der besang kunstens frihed. Det var ikke velset i samtidens Sovjetunionen. Tag med på en ikke-romantiseret eventyrrejse ind i centralasiatisk kultur, når vi i januar viser tre af de bedste af Paradjanovs film – og dertil en fremragende dokumentar om ham, skabt af åndsfællen og våbenbroderen Martiros Vartanov, hvis kortfilm indgår som forfilm. Serien er lavet i samarbejde med Parajanov-Vartano...