Den 3. danske Pamir-ekspedition
Foredrag ved kurator for NaturMedicinsk Museum, cand.scient. Jens Soelberg
i Foredragssalen, Moesgård Museum, Århus
30. november kl. 15-17
Arrangeres af Centralasiatisk Selskab og Dansk Etnografisk Forening
I 2010 rejste Jens Soelberg til det nordøstligste Afghanistan for at undersøge folkemedicinen blandt Pamir-bjergenes sæterbønder og nomader. Ekspeditionen fulgte i fodsporene af Ole Olufsens ekspeditioner i 1896/97 og 1898/99, som tegnede de første kort over området, og for første gang beskrev wakhiernes og de kirgiziske nomaders kultur og den lokale flora. Ekspeditionen i 2010 var et etnobotanisk-etnofarmakologisk studie af områdets særlige traditionelle medicin og har bl.a. resulteret i farmakologisk eftervisning af de lokale planters virkning, genopdagelsen af en sjælden plante samt produktionen af en bog til de lokale skoler. Foredraget vil være rigt illustreret.
Kommentarer
Send en kommentar